Diverse dokumenter
Vedtægter for: Lokalforeningen Frøslev-Padborg.
1. Foreningens navn er Lokalforeningen Frøslev-Padborg. Dens hjemstedskommune er Aabenraa Kommune. Kontaktadresse er formandens adresse.
2. Foreningens formål er at fremme en god udvikling i foreningens område, så området bliver et attraktivt sted at bo, besøge og arbejde.
Foreningen skal tage initiativer, så området udvikler sig på en måde, der er til gavn for områdets beboere og besøgende. Foreningen er tilsluttet Bov Lokalråd.
Foreningen har det økonomiske ansvar for alle aktiviteter, der organiseres i foreningens navn.
Foreningen ansøger om, indsamler og prioriterer midler til finansiering af foreningens aktiviteter.
3. Det praktiske arbejde organiseres i grupper, der har særlig interesse for at udvikle bestemte projekter.
Grupperne er selvstyrende. Gruppens tovholder refererer til Lokalforeningens bestyrelse.
Grupperne arbejder med frivillige hjælpere og organiserer selv arbejdet.
Grupperne kan indgå samarbejdsaftaler med myndigheder, organisationer, styrelser og foreninger.
Sådanne aftaler skal godkendes af bestyrelsen.
Foreningen understøtter gruppernes arbejde, herunder arbejdet med fortsat vedligeholdelse af igangsatte projekter.
4. Som medlemmer af foreningen kan optages alle interesserede, personer, virksomheder og institutioner, som vil opfylde § 2.
5. Kontingent besluttes på generalforsamlingen efter forslag fra bestyrelsen, og opkræves i januar med sidste frist 31. januar
6. Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, der vælges på den årlige generalforsamling.
Desuden vælges 2 suppleanter, 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.
Mindst 1 af bestyrelsesmedlemmerne skal være medlem af Bov Lokalråd.
Bestyrelsens medlemmer vælges for 2 år. 2 bestyrelsesmedlemmer vælges i ulige år og 3 bestyrelsesmedlemmer vælges i lige år og to suppleanter er på valg hvert år.
Revisor og revisorsuppleant vælges for 1 år. Genvalg kan finde sted.
Bestyrelsen konstituerer sig med formand, kasserer og sekretær.
Bestyrelsen træffer beslutninger om anvendelse af foreningens midler og er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer er til stede. Bestyrelsen råder over foreningens formue og må ikke stifte gæld
Beslutninger i bestyrelsen træffes ved simpelt flertal af de fremmødte. Ved stemmelighed tæller formandens stemme dobbelt.
Tegningsregel: Bestyrelsen tegnes af to personer, hvoraf den ene skal være formanden.
7. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af marts måned.
Ekstraordinær generalforsamling indkaldes, hvis 25% af medlemmerne eller flertallet af bestyrelsen ønsker det.
Generalforsamlingen skal indkaldes med mindst 14 dages varsel. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.
På generalforsamlingen træffes beslutninger ved simpelt flertal blandt de tilstedeværende.
Indkaldelse til generalforsamlingen kan ske elektronisk, eller på anden måde som bestyrelsen
finder hensigtsmæssig.
Dagsordenen på den ordinære generalforsamling skal indeholde:
- Valg af dirigent
- Valg af referent
- Bestyrelsens beretning
- Godkendelse af regnskab / budget gennemgang
- Fastsættelse af kontingent
- Indkomne forslag
- Valg af bestyrelsesmedlemmer
- Valg af suppleanter
- Valg af revisorer og revisorsuppleant
- Evt.
8. Regnskabsåret følger kalenderåret.
Udtræder medlemmer af foreningen i årets løb, tilfalder indbetalt kontingentet foreningen.
9. Ændring af disse vedtægter kræver simpelt flertal på generalforsamlingen.
10. Ændring af §1 og §2 kræver dog 2/3 flertal ved generalforsamlingen.
Opløsning af foreningen kan kun ske ved vedtagelse med 2/3 flertal på generalforsamlingen, hvis mindst halvdelen af medlemmerne er fremmødt.
Hvis der ikke er fremmødt tilstrækkeligt antal medlemmer på første generalforsamling, kan opløsning vedtages ved flertal på en generalforsamling, der varsles på generalforsamlingen og afholdes tidligst 2 uger efter den, hvor der ikke var tilstrækkeligt fremmøde.
Ved opløsning af foreningen skal dennes eventuelle kontante formue tilfalde Bov Lokalråd.
Vedtaget med ændringer på foreningens generalforsamling den 24.06.2021
Tegninger og kort
Vi du være med i lokalforeningen?
Sammen kan vi udrette meget mere. Lad os høre fra dig, hvis du vil være med i vores frivillige forening.