Frivilligheden og Fællesskabet:

Vi er vilde og taknemmelige for alle vore fantastiske frivillige ildsjæle, der stiller sig til rådighed og gør en indsats.

Både for dem der stiller op hver eneste gang der er brug for arbejdsfrivillige og dem der kan være med en gang i mellem.

Uden jer, kan alle vores tiltag og projekter ikke blive til noget! Tak for jer.

Vil du være med i en arbejdsgruppe?

Du kan være med i græsklipper gruppen, frugthave gruppen, lugegruppen, sankthans hjælper gruppen, eller høstfest hjælper gruppen

At deltage som frivillig, er helt uforpligtende. Du kan deltage en enkelt gang, eller så ofte det passer med din lyst og tid.

Vi kalder det for vores "praktiske sms gruppe". Når der er brug for frivillige hænder, sender vi en besked ud i sms-gruppen med opgavebeskrivelse, sted og tid. 

Du skal ikke melde fra hvis du ikke har mulighed, og kun give svar hvis du vil deltage, fordi så ved vi hvor mange sandwich, småkager og drikkevarer vi skal købe ind til.

IMG_3134
IMG_9617
IMG_4595

Arbejdsgrupperne der arbejder og hygger

Når vi har opgaver der skal fikses og vejret tillader det, tager vi fat på de praktiske opgaver i Fritidsparken og vi håber på, at mange flere vil støtte op om de initiativer vi driver i lokalforeningen og komme til arbejdshygge sammen med os.

Vil du være med i den uforpligtende praktiske sms gruppe, så send dit navn og telefon nr. til Ketchup på 40831901.

Vi håber, I er flere der vil melde jer ind i vores hyggelige arbejdsgruppe.